Vikar-jagten er forbi

Vikar-jagten" er forbi.🙂
Varde Mandskor er klar til sangstart august 2021 med Ruben Karschnick som korleder i sæsonen 2021/2022.
Vi ser frem til at kunne mødes til sang igen, og med Ruben som vikar skal vi nok få støvet stemmebåndene af igen.
Ruben er uddannet organist og korleder fra kirkemusikskolen i Løgumkloste og har været korleder for forskellige kor i løbet af de sidste flere år, bl. a. for Nicolaikoret i Kolding og senest assistent korleder for Esbjerg koncertkor.
Siden August 2020 studerer han på Syddansk Musikkonservatorium med fokus på orgel og korledelse og er i "fritiden" organist i Ansager og Skovlund kirker.”
Skulle du være interesseret i korsang og synge i et mandskor, så har vi også plads til dig.
Du behøver ikke at have sunget før eller have forstand på noder, det vigtigste er, at du kan lide at synge og tør udfordre dig selv. Vi tilbyder til gengæld en masse gode stunder, gode grin og hyggeligt samvær med en broget flok sangglade mænd i alderen 45-91år.
Vi synger I Mejs friskole mandage kl. 19.30-22.
Sangopstart august 2021.
Kontakt mig gerne for yderligere info på 3092 3062.
yderligere info på Varde Mandskor FB / hjemmeside.
 
 
Synes godt om
 
 
 
Kommenter
 
 
Del
 
 
11-Marts-2021

Jobannonce - Barselsvikar søges til august 2021

Hurra - vores korleder er gravid og Varde Mandskor søger derfor en barselsvikar for sæson 2021/2022 med start i august.
Varde mandskor består af 25 mænd i alderen 45-90 år som mødes mandage kl. 19.30 til 22.00 på Mejls Friskole ved Varde for
at synge 4-stemmig korsang. Vi har typisk omkring 30-35 mødegange pr sæson og deltager typisk i 3-4 koncerter over året.
Vi er glade og gemytlige mandfolk og rent kormæssigt består vi af såvel nye som erfarne sangere, hvor flere sangere har sunget i koret over 25år.
Fælles for os alle er, at samvær og glæden ved at mødes og synge er det vigtigste, hvilket understøttes af vores forenings vedtægter:
”Formålet med Varde Mandskor er at samle en skare af musik- & sangglade mænd, som ønsker at synge korsang.”
Vi har som alle andre kor været lukket ned grundet Corona restriktioner og for ikke at forlænge nedlukningen som følge af barsel, er det vigtigste
Med vikariatet at få os til at mødes/synge og ikke nødvendigvis om det lige er 4-stemmig eller hvad vi plejer.
Vi er derfor meget fleksible mht. repertoire og tilpasser os de muligheder, du som vikar kan tilbyde os f.eks. 4-stemmig, 2-stemmig eller har fokus
på sangtræning, stemmeøvelser og andre musikgenre.
Tilsvarende vil antal af sangaftner (mandage) kunne tilpasses din kalender, studiebehov mm. ligesom det ikke er et krav, at vi deltager i koncerter.
Selve vikariatet kan f.eks. også være en kombi-stilling med dig og en studiekammerart, der sammen eller i forskellige perioder øver med koret.
Vi kan tilbyde et honorar på 500,-kr pr. sangaften og hvis du ikke har egen bil, vil vi kunne arrangerer samkørsel fra Esbjerg/Varde banegård.
Du er meget velkommen til at kontakte mig for yderligere oplysninger.

Med venlig hilsen
Henrik Bay
Formand, Varde Mandskor
Mobil: 3092 3062
Email: hby@energinet.dk

11-Marts-2021

Koret når vi udfører koncerter.

Vor Korleder

Anne Sofie Hansson Christiansen

 

Så lykkedes det, ny korleder

Varde Mandskor ledes fra den 4 sept 2017 af Anne Sofie Hansson Christiansen, en yderst kompentent dame.

Anne Sofie begyndte at dirigere, da hun blev uddannet som organist fra kirkemusikskolen i Løgumkloster, og hun forbedrer sig hele tiden på Konservatoriet i Esbjerg,hvor hun er ved at uddanne sig som musikpædagog. Hun synger selv i Esbjerg Koncertkor.

Derfor glæder vi os også til, at vi skal lære af hinanden, og skabe dejlig kormusik.

Vi glæder os til fremtiden i Varde mandskor.🙂

 

 

 

 

Information

Henrik Bay

Vi synger 4 stemmigt på Mejls Friskole, hver mandag kl 19,30, vi består af 26 mænd i den bedste alder.

Vi mangler flere sangere  kontakt vor formand,- Henrik Bay på tlf: 30923062 hvis du er interesseret.

Der er et rigtig hyggeligt kammeratskab, vi deltager i forskellige koncerter, og træninger og node kendskab er ingen betingelse for at være med, bare du føler glæden ved at synge, og kan lide hygge samt godt samvær.

Velkommen til alle der har lyst.

 Man bliver glad i låget af at synge.🙂

Hygge til øveaften Mejls Friskole.